★★★★★

4,9 / 5 Rating

Henvisning til røntgen og MR

Vi samarbejder med:

Henvisning til røntgen og MR

Røntgen og MR-scanning kan anvendes som supplement til den kliniske vurdering, når sygehistorie og objektiv undersøgelse ikke alene kan afklare diagnosen, eller man ikke har responderet som forventet på et behandlingsforløb. Her kan vi henvise til samarbejdsklinikker, offentlige- og private sygehuse for yderligere udredning.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at undersøgelserne ikke kan stå alene, og at det kliniske billede er betydeligt vigtigere end fundene på en scanning. Forskning viser i tiltagende grad, at mange patologiske fund også kan findes hos ikke-symptomatiske personer, hvorfor overforbrug og misbrug af billeddiagnostik kan føre til overdiagnostisering og igangsætning af forløb og behandling, der ikke er relevant og i værste tilfælde kan give bivirkninger fysisk og psykisk.

Røntgen er en hurtig og lettilgængelig billeddiagnostisk metode, der bruger ioniserende stråling til at fremstille billeder af kroppens strukturer. Røntgen er særligt god til at diagnosticere sygdomme og skader på knogler og ledoverflader.

Typiske indikationer for brug af røntgen:

  • Mistanke om fraktur
  • Vurdering af degenerative forandringer
  • Mistanke om patologi i knoglerne

MR (magnetisk resonans) er en avanceret billeddiagnostisk metode, der bruger magnetfelter og radiobølger til at danne detaljerede billeder af især bløddele som muskler, sener, ledbånd, nerver og hjernen, men kan også påvise forandringer i knogler og led.

Typiske indikationer for brug af MR:

  • Vedvarende ryg- eller nakkesmerter med neurologiske udfald
  • Mistanke om diskusprolaps der ikke responderer på konservativ behandling
  • Ved videreudredning af betydelig muskel- og/eller seneskade
  • Mistanke om tumor eller alvorlig patologi
  • Udredning af neurologiske symptomer
Skriv til klinikken